Information

Hvorfor kan jeg ikke se hvor længe filmene kører i biografen?

Vi bestemmer ikke altid hvor længe vi har mulighed for at vise filmene før udlejeren skal have dem tilbage, desuden er det filmenes popularitet der bestemmer hvor længe disse bliver ved med at køre i biografen og derfor kan det ikke lade sig gøre i god tid bestemme en sidste spilledag, desværre.

Hvorfor er jeg nødt til at tage til Århus for at se min yndlingsfilm?

Selvom Bio Silkeborg er en stor og veludstyret biograf, har vi desværre ikke mulighed for at vise alle film der har premiere i Danmark. Det er altid svært at gøre alle tilfredse, men vi gør hver dag vores bedste og håber at dette er godt nok for flertallet.

Info til handicappede

Bio Silkeborg er gennemført indrettet handicapvenligt. 4 af de 5 sale er placeret på første sal, men der er selvfølgelig elevator, som frit kan benyttes af gangbesværede og folk i kørestol, og på 1. sal forefindes selvfølgelig handicaptoilet.

Alle salene har specielle stole, der hurtigt kan afmonteres for at få plads til kørestole. De to største sale er adskilt på midten af en gang, hvor der er rigelig plads til at kørestole kan holde, og det er derfor ingen overdrivelse at de bedste placeringer i disse to sale er handicappladser. I sal 3 og 4 er handicappladserne placeret på første række. I sal 5 er placeringen af kørestole på bagerste række

Alle vores medarbejdere står selvfølgelig til enhver tid klar med en hjælpende hånd i tilfælde af problemer med placeringen.

Desuden er der i alle salene installeret teleslynge.

På hele Papirfabrikkens parkeringsområde er der 31 handicappladser, så det skulle ikke være noget problem, at finde et sted at sætte bilen, før biografoplevelsen kan starte.

Hvornår åbner biografen?

Bio Silkeborg åbner hver dag 1/2 time før første forvisning !