Filmporten

Tankevækkende og anmelderroste kvalitetsfilm til 1/2 pris.

Film du (forhåbentlig) aldrig glemmer!

 

BIOGRAFKLUBBEN DER SKABER RAMMERNE FOR EN HELT UNIK BIOGRAFOPLEVELSE

Filmporten præsenterer hvert år de 12 stærkeste, mest tankevækkende og kunstnerisk udfordrende film på biografmarkedet. 

Vi tilbyder et rullende program, hvor man ofte vil kunne se 3 – 5 måneder frem. Programmet er struktureret, så vi kan indlemme en Cannes-, Venedig- og Berlin-vinder eller give plads til et mesterværk, der bliver tilgængelig for klubben. 

Filmporten startede i 2001 som et initiativ fra de danske arthouse biografer, der ønskede at give den smalle kvalitetsfilm et bedre grundlag. Det var oprindeligt et modspil til den generelle udvikling, hvor alt skulle være større og større og dyrere og dyrere. Folkene bag Filmporten er af den opfattelse, at kvalitet ikke hænger sammen med størrelsen på filmens marketingbudget. Kvalitetsfilmen er derfor ofte en film, der ikke bare underholder, men underholder med mening.

Filmporten tilbyder hvert år medlemmerne uforlignelige værker, der kommer til at stå som milepæle i filmhistorien.

Medlemsskab til Filmporten købes i vores billetsalg eller på www.filmporten.dk. for 100kr.

 

 

PROGRAM

 

 

La Belle Epoque

Premiere: 27. august - 2020
Gallafilm på Cannes Festival 2019 En uimodståeligt charmerende film, som mange vil kunne relatere sig til. Hjertevarm, morsom, original og underfundig. Stjernespil af veteranen Daniel Auteuil. Den midaldrende, lidt livstrætte Victor, får sit liv vendt på hovedet den dag, Antoine, en succesrig iværksætter, tilbyder ham en unik form for underholdning. Antoines firma giver sine kunder mulighed for at dykke tilbage i en tidsperiode efter eget valg. Victor beslutter at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv, 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed.